Den Skiftende Scene: Mandlige Strippere i Storbritannien

Mandestripping

“Stripping: At Afkræfte Myter og Belyse Mandlige Performere

Dette stykke tager et nærmere kig på verdenen af mandlige strippere med fokus på scenen i Storbritannien.

Den mandlige stripping-verden har en unik position sammenlignet med sine kvindelige modparter, hvor kvinder konsekvent tjener mere end mænd.

Kvindelige strippere har ofte et dedikeret ‘arbejdsområde’, typisk fundet i lapdance-klubber, der tiltrækker primært heteroseksuelle mandlige kunder, der er bemærkelsesværdigt generøse med deres drikkepenge.

Mandestripping

Kvindelige dansere har normalt en fast arbejdsplan og arbejder skifte, de er komfortable med.

Men mandestripping – landskabet er forskelligt.

Selvom der i de senere år er opstået ‘omvendt lapdance’ steder (hvor kvinder betaler for mænd), er de stadig sjældne og begrænser sig ofte til månedlige begivenheder inden for etablerede klubber eller aftener, der er specielt skræddersyet til et kvindeligt publikum.

Min erfaring indikerer, at ligeså mange strippere optræder på disse steder for spændingen som for de økonomiske gevinster.

Dem, der opererer på en kommissionsbaseret basis, tiltrækker typisk personer, der er mere tilbøjelige til fornøjelse end til løn.

Efterspørgslen mellem disse sektorer varierer betydeligt.

Historisk set har mænd altid vist vilje til at betale for seksuelle tjenester.

Men i denne nye tidsalder er antallet af kvinder, der er villige til at betale for seksuelle tjenester, stadig begrænset. De ønsker simpelthen ikke det og har sandsynligvis heller ikke behov for det.

Mandlig striptease

Mandlige strippere tjener typisk deres penge ved at optræde i homoklubber, til dame- eller polterabendfester og private arrangementer.

Mandlige strippere får en fast pris, der er aftalt på forhånd før begivenheden.

Den gennemsnitlige mandlige stripforestilling varer cirka 15 minutter.

Min erfaring indikerer, at dette er for lang tid på dameaftener og nogle gange ikke lang tid nok på homoshows!

Dameaftener er typisk ledet af en drag queen og præsenterer normalt to mandlige strippere.

I det sydlige England har disse en show hver. I det nordlige England forventes strippere ofte at optræde to gange; først en striptease og derefter en fuld strip.

På trods af hyppige råb om ‘få tøjet af’ under en dameaften, er det usandsynligt, at strippere vil afkorte deres show. Dette har en tendens til at forstyrre drag queenen, der ofte fungerer som bookingagent.

Hvis stripperen afkorter sit show, føler drag queenen sig forpligtet til at udfylde pausen.

Mandestripping

Dameaftener er sæsonbetonede med den travleste periode mellem november og december og den stilleste i januar og februar. Strippere forsøger normalt at øge deres indkomst ved dameaftener ved at sælge enten et plakat eller et Polaroid-billede af kunden i armene på stripperen. Digitalkameraet og mobiltelefonernes kameraer er ved at udviske denne praksis. Dog virkede de 5 GBP for et Polaroid-billede altid lidt stejle for mig!

Der er en vis debat om nedgangen i mandestripping på den almindelige scene. Den generelle konsensus er, at den første bølge kom med Chippendales’ fremkomst i slutningen af 80’erne og fik endnu et boost i midten af 90’erne med filmen ‘The Full Monty‘. Dette markerede ankomsten af mange nye strippere og en stigning i efterspørgslen efter dameaftener. Ironisk nok førte filmen til en nedgang i mængden af arbejde til de allerede etablerede strippere på grund af tilstrømningen af nytilkomne, der opvejede efterspørgselsstigningen.

Mandestripping

I dag er mange af relikvierne fra tyve år siden stadig i branchen.

Når jeg optræder i homoklubber, bliver der ofte rettet kommentarer mod visse strippere i 40’erne og hvordan de har forsømt sig selv. Alligevel bliver de stadig inviteret tilbage og må derfor gøre noget rigtigt. Alle stripperne fra den ‘gyldne æra’ fortæller mig, at det bare ikke er så godt som dengang. Angiveligt er honorarerne faldet, og efterspørgslen er mindre.

På grund af dameafteners sæsonbetonede karakter overlever mandlige strippere (i det mindste dem, der er homoseksuelle eller uden fordomme) i de stille tider ved at optræde til homoshows.

Mandestripping

Disse varierer fra store homoklubber med regelmæssige tema-aftener til små landlige homopuber.

De fleste homoklubber/puber, der har strippere, har dem typisk en fast aften om ugen i håb om at tiltrække kunder til at forbruge deres drikkevarer. Dog er selv homoscenen i tilbagegang.

Mange steder, der plejede at have strippere, er ophørt og har ændret deres underholdning.

I London var der for cirka femten år siden omkring 20 steder, der havde en fast stripper, nu er tallet nærmere fem. Stederne argumenterer for, at strippere kun tiltrak en gruppe hardcore stamgæster, der aldrig købte nok drikkevarer. Nogle har brokket sig over mangel på nye ansigter, andre siger simpelthen, at stripping er gammeldags og ikke længere er moderne.